Lighed gavner alle

Jeg tror på, at vi står foran en tidsalder, hvor vi skal foretage drastiske ændringer i vores samfunds styreformer. Befolkningstallet på planeten stiger hastigt, og det skaber nogle udfordringer, som vi skal adressere før problemerne bliver uoverskuelige. En af de vigtigste - hvis ikke den vigtigste - er at økonomiske interesser fra virksomheder og stater bliver stadig jagtet aggressivt. 

Jeg tror på, at lighed, empati og et bæredygtighed er de eneste ting, der sikre en planet, der kan holde til ti milliarder mennesker i 2060. Jeg tror på, at mennesker vil andre det bedste, hvis vi blot lærer hinanden at kende og udveksler vores viden, resurser og velvilje. 

Lighed er et afgørende begreb at arbejde med i den her tid. OECD, IMF, Verdensbanken og efterhånden et kraftigt overtal af eliten blandt økonomer er enige om, at økonomisk ulighed I alle verdens samfund holder os tilbage.

For ti år siden, da Eva Kjær Hansen skrev, at uligheden godt måtte vokse, fordi det gav dynamik i samfundet, var jeg i tvivl. Ligesom så mange andre. "Vil øget lighed dræbe udviklingen?” tænkte jeg. Siden da er vi blevet klogere. Uligheden skader sågar den økonomiske vækst, hvis man er typen, der stadig går op i den slags. Den gamle sang om, at når de rige bliver rigere, følger de fattige med, holder ikke. Tallene peger den modsatte vej. 

Når en større del af befolkningen arbejder med en daglig bekymring for økonomien, snyder vi hele samfundet. For pengeproblemer forbliver sjældent kun pengeproblemer. Disse mennesker har også dårligere helbred og dårligere uddannelse. Og det går i arv. Hvis vi ønsker vækst i vores samfund - en langvarig, holdbar vækst, så skal de dårligst stillede have mere hjælp. Det gælder uanset, om du bruger det gammeldags BNP eller har indset, at vi trænger til et nyt vækstbegreb. Deres børn skal have hjælp til lektierne, forældrene skal have hjælp til opdragelse, og de ældre skal have hjælp til at spise bedre. På den måde imødekommer vi også en række udgifter på det sociale-, uddannelses- og sundhedsområdet. 

Hvis den lave middelklasse får dette løft, vil det kunne mærkes på bundlinjen i mange år frem. I steder for at tænke i dagpengesatser nu og her, om skoledagen skal være 5 eller 7 timer, eller om ældrepleje skal være privat eller offentlig, så handler indsatsen for lighed om en grundlæggende omstilling i tankegangen: Lighed er ikke lig med lavere vækst eller større udgifter. Lighed er sund fornuft - uanset hvor I samfundet, du selv befinder dig. 

Løsningerne: 

Resurserne i vores samfund skal omfordeles, således at den lave middelklasse får mere. Det vil forhåbentlig betyde en mere bæredygtig og mindre konjunkturfølsom vækst. Det skal gøres via lavere skat til de lavtlønnede og en øget beskatning af boliger, arv og forbrug.

Vi skal desuden regulere bankerne mere. At sidde på vores pengebeholdning er i dag en alt for profitabel branche. Det kan ske ved at adskille investeringsbanker og almindelige forretningsbanker. I længden skal vi have langt større kontrol med private bankers drift, for deres størrelse og aggressive tilgang inviterer til endnu en finanskrise. 

Politisk trænger vi til en ny måde at definere vækst på. Det gammeldags BNP giver ikke et korrekt billede af, hvordan vores økonomi har det. Det er som at måle om en persons kropstemperatur ved at sutte på en finger i putte den ind i armhulen. Vi skal længere ind… Parametre som arbejdstid i forhold til produktion, lighed og behovsopfyldelse bør inkorporeres i en ny måleenhed for vores samfunds velstand.