Global lighed er nødvendig for fred

Mig presse 2014.JPG

En af mine mærkesager i denne - min første - valgkamp er økonomisk lighed. For det er med al tydelighed blevet understreget af økonomer de seneste år, at ulighed er lig med mangel på udvikling, vækst og rimelighed i vores samfund. Både når det kommer til økonomisk levestandard nu og her, og når det kommer til uddannelse og sundhed i det lange løb. Vi snyder os selv, hvis ikke vi hjælper vores samfunds fattigste.

"Men Danmark er jo et af verdens mest lige lande, så hvad er det for en tæskedum mærkesag af vælge, Andersmand," tænker du måske?

Tja, selvom vi er et lige land og meget socialt bevidste i forhold til andre lande, så er det næppe noget at prale af. Det er lidt som at være den flinkeste stormtrooper hos Imperiet. Der er stadig plads til forbedring.

Og jeg ønsker forbedring. For Danmark og for verden. Vi har i mange år haft det privilegie at være et foregangsland. Miljømæssigt, strukturelt og kulturelt. Det synes jeg, at vi skal forsætte med. Blandt andet ved at sørge for, at ligheden i vores samfund bliver en misundelsesværdig størrelse, som verdens tigerøkonomier kan kigge på - og lære af i de næste par årtier.

For lighed er naturligvis et langt større emne internationalt. Ikke kun internt i andre lande, hvor uligheden er større end herhjemme – men især imellem lande. Vesten, som vi kender den i dag, er stadig langt i front i udvikling - både økonomsk og socialt. Vi har iPads, dagpenge, pensionsordninger, sygesikring, folkeskoler, infrastruktur, biblioteker, osv. som er hestehoveder foran resten af verden.

Spørg dig selv: Hvordan kan det egentlig være, at vi er så langt foran? Er vi bare så fede? Eller kan det være andre grunde?


Vi må ALDRIG glemme, at vi har disse ting delvist fordi, at vi var nogle rigtig dumme svin i flere århundreder. Ja, jeg er ikke typen, der glorificerer vores fortid. Vi var ikke flinke. Vores høje økonomiske velstand er til dels kommet af, at vi sugede resurser ud af vores kolonistater - og tilmed sugede dem ved hjælp af slavearbejde. Vores handelspartnere gjorde det samme. Uanset, hvordan vi vender og drejer det, skylder vi en hel del af vores dejlige livskvalitet til det ubehagelige faktum, at vi har udnyttet mennesker fra de lande, der i dag - meget naturligt - har brug for vores hjælp.

Og jeg skal faktisk ikke bruge datid. Vi udnytter dem stadig. De 200 kroners bukser, du har købt, er en del af problemet. Vi udnytter fortsat svagere nationer, hvor arbejde kan fås billigt. Vi er i dag en del af en global økonomi, hvor en rig nation som Danmark ikke kan sige sig fri for medansvar - uanset, at vi muligvis ikke har direkte samhandel med de lande eller virksomheder, som udnytter arbejdere. Vi lever stadig af samhandel med nationer og virksomheder, som ikke udviser samme sociale bevidsthed. Og det er tid til at gøre noget. Ikke kun fordi det er det rigtige at gøre - også fordi, det vil gavne os længden.

Når mennesker bliver undertrykt og udnyttet skaber det vrede. Vrede fører til had. Had fører til lidelse. Ja, endnu en Star Wars-reference sgu. Denne udnyttelse er medansvarlig til den flygtningekrise, vi ser i dag. Og vi skal stoppe den fra at lede til vrede. Vi skal hjælpe dem.

Glem dagpenge og kontanthjælp. Glem religionsdebatten eller terrortruslen. Det er her det vigtigste problem at tage os af - fordi det ligger bagved mange af de andre. 

Løsningerne: 

Vores virksomheder herhjemme skal pålægges et kædeansvar, således at de hæfter for misbrug og sløje vilkår fra deres underleverandører. Vi skal sende et signal til udnyttende arbejdsgivere i verdens udviklingslande, at hvis de vil handle med lukrative vestlige markeder, så skal vilkårene for deres arbejdere være i orden. Hvis Danmark skal miste arbejdspladser, skal det i det mindste ske på fair vilkår. 

Det gælder også for de, der bor tættere på os. Vi mister arbejde til udlandet, fordi de er billigere i løn. Og det må være klart for de fleste, at vi ikke skal konkurrere ved at sænke vores løniveau - deres skal op. At vi mister jobs på grund af løn, er jo bare endnu et argument for, at vi skal hjælpe med at hæve lønningerne hos dem i stedet. Når vi lever i en globaliseret verden, er vi nødt til at vælge det ene eller det andet: Enten kan vi blive ved med at holde de andres løn, arbejdsforhold og levestandard nede, indtil vi er fuldstændig udkonkurrerede og har mistet alle arbejdspladser - eller også kan vi være solidariske og bruge nogle af vores mange resurser på at hjælpe med at få deres levestandard og løn op, så de ikke længere er i en så gunstig konkurrencesituation.

Alternativets indstilling baserer sig på global solidaritet. Danmark skal være det bedste land for verden.