God uddannelse starter med eleven

Alternativet vil øge fokus på den enkeltes læring. Både fag, tempo og form kan varieres i langt højere grad end hidtil. På alle uddannelsestrin. Du skal tage en uddannelse, fordi du har håb for fremtiden. Ikke fordi du frygter for fremtiden.

I modsætning til min holdning, da jeg selv gik i ottende klasse, mener jeg i dag, at uddannelse er nøglen til fremtiden.  Vi kan gøre os en masse fornuftige tanker om, hvordan verden ser ud om 20 år, men uanset hvilke andre initiativer, vi tager, så er den mest oplagte investering i vores børn og fremtidens arbejdsstyrke.

I dag har de fleste lærere, pædagoger og forhåbentlig også politikere indset, at læring er en personlig proces, som er ligeså forskellig som vores øjenfarve. Der er gjort enorme fremskridt i læringsmetoder og forskning, som bare venter på at blive implementeret. Heldagsskolen og inklusionstanken er et par positive initiativer i mine øjne, men der er tydelige svagheder. Men først og fremmest mangler pengene. Jeg ønsker at arbejde for at tilføre Folkeskolen flere midler - i første omgang til bedre fysiske rammer for både lærere og elever. 

Som foredragsholder om ADHD og diagnosebørn hører jeg mere tale om inklusion end paven hører om kordrenge. Inklusionen i dagens Folkeskole handler om, at børn med særlige behov og evner skal undervises sammen med andre børn. Grunden til inklusion er simpel og åbenlys: Vores børn skal lære sammen med ADHD’ere og andre særlige børn - fordi de som voksne skal arbejde sammen med dem. Jo tidligere vores almindelige og særlige børn lærer hinanden at kende jo bedre.

Min holdning kræver måske lidt historisk perspektiv: 

Tidligere skrottede skolen hurtigt en ADHD’er eller en autist. Vi havde ikke tid, viden eller behov for at oplære de særlige elever. Det betød at for eksempel også ordblinde røg på porten tidligt i deres ungdom. Det kostede mange begavelser et ærgerligt arbejdsliv med uopfyldte drømme og en karriere langt fra deres evners niveau, og de blev dermed en uudnyttet resurse for vores samfund. 

I dag ved vi heldigvis mere om, hvordan vi kan undervise særlige børn. Og det er der også brug for. I fremtiden er der nemlig ikke mange jobs i Danmark til en borger, der ikke har været gennem en ungdomsuddannelse. Lærer og forskere over hele landet er i gang med tilpasse vores undervisningsmetoder til de forskellige typer af elever. Og det arbejde vil Alternativet bakke op om. Blandt andet ved at gøre flere skoler til selvejende institutioner, hvor de uafhængigt kan tilrettelægge deres undervisning efter elevernes behov og evner. 

Ungdomsuddannelserne trænger i dag til et tydeligt praktisk fokus. Alt for mange elever mister motivationen, fordi deres undervisning ikke har et ordentlig praktisk element. Som trommeslager og basketballspiller har jeg luret én afgørende ting: Man lærer bedst ved at spille. Som tømrer skal du have værktøj i hænderne, som frisør skal du have hår, og din veninder kan kun skifte hårfarve et vist antal gange. Helt konkret ønsker vi i Alternativet at alle uddannelsesinstitutioner formulerer en netværksstrategi, så de kan inddrage det lokale erhvervsliv mere i uddannelsen af de kommende medarbejdere.

Hvor længe hammeren forbliver nødvendig i værktøjskassen, eller hvornår frisørsaksen bliver laserdrevet er spørgsmål, vi ikke kan svare på endnu. Men jeg ønsker, at fremtidens professionelle bliver klar til at tage imod fornyelsen - uanset hvordan den ser ud. Den teknologiske udvikling går stadig hurtigere, og derfor vil Alternativet gøre iværksætteri, innovation og bæredygtighed til at tværfaglig projektfag i både folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Eleverne skal ikke kun undervises i, hvordan verden ser ud i dag - de skal rustes til den løbende forandring, som utvivlsomt vil komme.