Overtro blandt folkevalgte

I dag åbnede Folketinget og det betød, at en god portion af Folketingets politikere deltog i åbningsgudstjenesten. Jeg lyttede med i radioen.

På P1 fortalte Erik Bjerager, Chefredaktør på Kristeligt Dagblad, at det var en mægtig god ide, at politikerne starter med at få forkyndt kristendommen.” Ifølge Bjerager, fordi “kristendommen skal berige os med moralen, etikken, vores holdninger."

Åbent spørgsmål til Erik Bjerager og andre. Hvordan gør den det? Hvilke positive ting gør kristendommen ved vores moral i dagens Danmark? (Og lad mig bare for sjov skyld minde om, at næstekærlighed ikke er en copyrightet størrelse, som kristendommen fandt på.)

I sin prædiken åbnede biskop Marianne Christensen med at takke Gud for fred, frihed og folkestyre. Det er et kerneeksempel på den egocentri og det begrænsede udsyn, religionen giver mange. 

Hvorfor skulle denne herre have begrænset de tre ting til bestemte regioner på planeten? Hvorfor har han ikke sørget for dem til de mange af hans følgere i Mellemøsten? Nogle af dem kalder sig tilmed “hans udvalgte”. Det er de tilsyneladende næppe, hvis man tager biskoppens geografisk indskrænkede tak for pålydende.

Derpå ledte biskoppen vores folkevalgte politikere i trosbekendelsen, hvor de forsagede djævlen; bekræftede deres tro på, at Jesus af Nazareth - en historisk figur uden beviser - genopstod fra de døde og sluttede af med at mumle, at de glæder sig til det evige efterliv. 

Lad os håbe, jeg tager den slags udtalelser mere alvorligt end dit fleste. For de færreste ønsker vel, at deres folkevalgte repræsentant oprigtigt tror på trosbekendelsens indhold? 

Senere kom biskoppen med en påstand fra Johannes-evangeliet om, at Jesus skulle have sagt, “jeres hjerte må ikke forfærdes. Tro på Gud og tro på mig.” Og så fortalte Jesus om efterlivet hos Gud. 

Jesus sagde derpå til sine disciple: “Jeg er vejen, sandheden og livet. Ingen kommer til herren uden mig."

Super brugbart tip til det nye folketingsår.

Efterfølgende diskede Marianne Christensen op med nogle fornuftige ord om kærlighed og det ansvar for verdens nødlidende som vores folkevalgte har medansvar for. Denne påmindelse er jeg glad for, at de mest troende folkevalgte fik. For de er spøjst nok også dem, der trænger mest til den. 

Og så bad hun Gud velsigne dronningen… Med den faste gageforhøjelse, majestæten får via finansloven er hun næppe hans førsteprioritet.

Min forudsigelse: 

Troens hold i vores ellers oplyste samfund kommer til at stå som et pinligt kapitel i samfundshistorien. Vores børnebørn vil skraldgrine på gulvet over de gamle tekster og bønner, som selv statsledere udtalte dengang, mormor var ung.